Nye opdateringsmuligheder kommer snart til NVDA

En ændring til måden hvorpå NVDA håndterer opdateringer er netop at finde i NVDA Snapshots på beta-niveau. Denne adfærd vil være at finde i NVDA 2018.2, som vil blive frigivet tidligst i maj 2018. Herunder vil vi beskrive den nuværende adfærd under opdateringsprocessen, samt den nye adfærd, når du opdaterer.

Den aktuelle adfærd fungerer således:

  1. NVDA søger efter opdateringer.
  2. NVDA vil herefter lade dig hente og installere opdateringen (hvis du har installeret en kopi af NVDA), eller hente opdateringen (hvis du på det pågældende tidspunkt kører en flytbar kopi af NVDA).
  3. Har du installeret NVDA og valgt at installere opdateringen, kan du trykke på ESC-tasten eller trykke på knappen OK, og opdateringsprocessen påbegyndes.

Benytter du ovennævnte snapshots eller opdaterer til NVDA 2018.2, når dette er muligt, vil du se følgende nye adfærd:

  1. NVDA vil søge efter opdateringer.
  2. NVDA vil tilbyde dig at hente opdateringen (gælder både for installerede og flytbare kopier af NVDA) eller påminde dig senere.
  3. Har du en installeret version af NVDA, og vælger du at hente opdateringen, kan du vælge at udskyde opdateringen. Ved et tryk på ESC-tasten vil NVDA også formode, at du ønsker at udskyde denne opdatering.
  4. Vælger du at udskyde opdateringen til et senere tidspunkt, vil der være et nyt punkt tilgængeligt når du afslutter NVDA. Denne valgmulighed vil lade dig installerer opdateringen, når NVDA genstartes.

vi håber, at denne nye funktion evt. Kan virke mindre påtrængende, især hvis man er i færd med noget på enheden.

Share

Forfatter: Nicolai Svendsen

Jeg er blind og har en førerhund ved navn Balou. Jeg arbejder frivilligt med det danske arbejde til NVDA, og forsøger selvfølgelig at gøre det så godt som muligt. Jeg ønsker at formidle budskabet om NVDA, og jeg er meget aktiv i fællesskabet. Jeg har brugt NVDA i ni år nu. Jeg er i skrivende stund 27 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.