NVDA understøtter emojis i fremtiden

Så er tiden her, hvor NVDA kommer til at understøtte emojis fuldt ud! 🙌👍😁 Ej længere skal I høre stilhed, når i navigere henover disse sjove og fornøjelige ikoner. 😂

NVDA kan allerede læse emojis, hvis du benytter et snapshot, men dette skal være alpha-grenen af vores snapshots og ikke beta. Bemærk dog, at alpha ikke anbefales i produktionsmiljøer da det er den sidste nye kode, hvorimod beta har været under afprøvning i flere uger og anses for at være stabil.

For dem, som ikke ved hvad emoji” er, så er disse piktogrammer (billedkarakterer), der typisk præsenteres i farverig form og bruges i tekstlinjer. De repræsenterer ting som ansigter, vejr, køretøjer og bygninger, mad og drikke, dyr og planter eller ikoner, der repræsenterer følelser eller aktiviteter. Der findes rigtig mange af dem, og du er formodentligt bekendt med dem, hvis du bruger en iPhone. I Windows 10 version 1709 tilføjede Microsoft et Emoji-panel, hvorfra du kan vælge din ønskede emoji. Funktionen virker rigtigt godt.

For at vise emoji-panelet skal du gøre følgende:

  1. Tryk på Windows+. (punktum) for at vise panelet
  2. Du vil nu høre de forskellige emoji læst op. Brug piletasterne for at navigere imellem dem. Her kan du søge, eller skifte til andre kategorier ved at trykke på tab.
  3. Bemærk, at panelet opfører sig delvist som et tekstområde. For at indsætte et ikon, tryk på enter og derefter Ctrl for at afvise panelet.

Du kan benytte disse emoji alle steder, men i nogle tilfælde vil du stadig høre stilhed, når du bevæger dig enkeltvis henover dem med piletasterne i eksempelvis din browser. Du vil dog få dem læst op, hvis du bruger pil op eller ned til læsning. Dette ser kun ud til at påvirke apps, der ikke anses for at være en “Modern UI app”. I Modern UI apps, såsom Windows 10 Mail eller Microsoft Edge og Skype 8, vil disse blive læst op blot ved brug af en piletast til at bevæge dig henover den pågældende emoji.

Jeg er selv glad for denne nye emoji-funktionalitet, og en stor tak til Unicode Consortiumfor deres hårde arbejde med internationaliseringen af disse ikoner, samt meget andet arbejde i henhold til internationalisering. Nu kan vi endeligt være med, når vi efterhånden ser emoji over det hele! 👏

Share

Forfatter: Nicolai Svendsen

Jeg er blind og har en førerhund ved navn Balou. Jeg arbejder frivilligt med det danske arbejde til NVDA, og forsøger selvfølgelig at gøre det så godt som muligt. Jeg ønsker at formidle budskabet om NVDA, og jeg er meget aktiv i fællesskabet. Jeg har brugt NVDA i ni år nu. Jeg er i skrivende stund 27 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.