NVDA 2018.2 RC2 er nu frigivet

Der har lige været to RC-versioner af NVDA lige efter hinanden, henholdsvist 2018.2 RC1 og 2018.2 RC2.

Eftersom dette er release candidate, så betyder det at disse vil ligne den endelige version af NVDA 2018.2, med mindre kritiske fejl opstår.

Nedenunder kan du se, hvad der er nyt i NVDA 2018.2 RC2. Redigering: Disse nyheder er også aktuelle for den endelige 2018.2 version, der udkom 13. juni 2018.

2018.2


Af væsentlige forbedringer i denne version kan nævnes understøttelse for tabeller i Kindle for PC, støtte for Humanwear BrailleNote Touch og BI14 punktdisplays, forbedringer til OneCore og SAPI5-talesynteser, forbedringer til Microsoft Outlook og meget mere.

Nye Funktioner


  • NVDA rapporterer nu hvor mange kolonner og rækker en tabel omfatter med tale og punkt. (#2642)
  • Kommandoer til tabelnavigation kan nu benyttes i Google Docs (med braille-tilstand slået til). (#7946)
  • Det er muligt at navigere rundt i tabeller i Kindle for PC. (#7977)
  • Understøtter BrailleNote touch og Brailliant BI 14 punktdisplays via både USB og bluetooth. (#6524)
  • NVDA kan nu annoncere notifikationer fra apps som Lommeregner og Windows Store. (#8045)
  • Nye punkttabeller: Litauisk ottepunkt, ukrainsk, mongolsk Niveau 2. (#7839)
  • Tilføjede et script, der kan rapportere tekstformatering under den aktuelle punktcelle. (#7106)
  • Det er nu muligt at udskyde installationen af NVDA til et mere bekvemt tidspunkt. (#4263)
  • Nye sprog: Mongolsk, schweizisk tysk.
  • Du kan nu benytte kommandotasterne CTRL, Skift, Alt, Windows og NVDA fra dit punkttastatur og kombinere disse kommandotaster med punktindtastning (f.eks. trykke CTRL+S.) (#7306)

    • Du kan tildele disse kommandotaster ved brug af kommandoerne, der er at finde under emulerede tastaturtryk i dialogen for inputbevægelser.

  • Gendannede understøttelse for Handy Tech Braillino og Modular (med gammel firmware) displays. (#8016)
    (#8016)
  • Dato og tid for understøttede Handy Tech-enheder (herunder Active Braille og Active Star) vil nu blive automatisk synkroniseret ved hjælp af NVDA, hvis tiden er mere end 5 sekunder bagud. (#8016)
  • En inputbevægelse kan nu tildeles for at midlertidigt deaktivere alle udløsere for alle indstillingsprofiler. (#4935)

Ændringer


  • Statuskolonnen i dialogen for styring af tilføjelsespakker vil nu indikere om pakken er aktiveret eller deaktiveret, hvor den før viste om pakken var i gang eller stoppet. (#7929)
  • Opdaterede liblouis Braille Translator til 3.5.0. (#7839)
  • Den litauiske punktoversættelsestabel er blevet omdøbt til litauisk sekspunkt for at undgå forvirring, da vi nu har en tabel til litauisk ottepunkt. (#7839)
  • Det fransk (Canada) niveau 1 og niveau 2 punkttabeller er blevet erstattet med Fransk (Unified) og Fransk (Niveau 2). (#7839)
  • De sekundære markørsammenføringsknapper på Alva BC6, EuroBraille og Papenmeier punktdisplays rapporterer nu tekstformateringen under den aktuelle punktcelle. (#7106)
  • Forkortede punkttabeller vil nu automatisk falde tilbage til uforkortet tilstand, hvis du befinder dig på et uredigerbart kontrolelement (f.eks. kontroller hvor der ikke befinder sig en markør eller i gennemsynstilstand). (#7306)
  • NVDA er nu mindre ordrig, når en aftale eller en tid i Outlook-kalenderen dækker hele dagen. (#7949)
  • Alle NVDAs indstillinger kan nu findes i en enkelt indstillingsdialog under NVDA>Præferencer>Indstillinger. (#7302)
  • Standardsyntesen for NVDA, når du kører Windows 10, vil nu være Windows OneCore i stedet for eSpeak. (#8176)

Fejlrettelser


  • NVDA har ikke længere problemer med at læse kontroller, når du befinder dig i indstillingerne du skal benytte for at logge ind på din Microsoft-konto, hvis du har indtastet en email-adresse. (#7997)
  • NVDA vil ikke længere fejle ved oplæsning af en side, når du bevæger dig til den forrige side i Microsoft Edge. (#7997)
  • NVDA vil ikke længere ukorrekt meddele det endelige tegn, når du logger på ved brug af en PIN-kode i Windows 10. (#7908)
  • Mærker på check boxe og radioknapper i Chrome og Firefox annonceres ikke længere to gange, når der bruges bogstavnavigation eller tab-tasten benyttes. (#7960)
  • Håndter aria-current med en værdi false som false i stedet for true (#7892).
  • Stemmerne tilhørende Windows OneCore vil ikke længere være ude af stand til at indlæse, hvis en konfigureret stemme tilhørende den pågældende talesyntese er blevet fjernet. (#7999)
  • Det er nu hurtigere at skifte imellem stemmer, når Windows OneCore benyttes. (#7999)
  • Rettede ukorrekt punktoutput for flere punkttabeller, herunder store bogstaver i ottepunkt forkortet dansk punkt. (#7526, #7693)
  • NVDA kan nu rapportere flere typer af punkter i Microsoft Word. (#6778)
  • Udførelse af scriptet til rapportering af tekstformatering vil ikke længere have uventede resultater og flytte læsepositionen. (#7869)
  • Punktindtastning vil ikke længere lade dig benytte forkortet punktskrift hvor det ikke er tilladt (f.eks. hele ord vil ikke længere blive sendt til systemet udenfor tekstindhold og i gennemsynstilstand). (#7306)
  • Rettede forbindelsesproblemer med Handy Tech Easy Braille og Braille Wave displays. (#8016)
  • I Windows 8 og nyere, vil NVDA ikke længere annoncere “Ukendt”, når du åbner et menupunkt fra en hurtiglink-menu (Windows+X). (#8137)
  • Modelspecifikke kommandoer til knapper på Hims-punktdisplays virker nu som forventet ifølge brugervejledningen. (#8096)
  • NVDA vil nu forsøge at rette system COM registration-problemer, der kan gøre programmer som Firefox og Internet Explorer utilgængelige og rapportere “Ukendt”. (#2807)
  • Løste en fejl i joblisten der gjorde, at man ikke kunne benytte NVDA til at få bestemte detaljer for en proces oplyst. (#8147)
  • Nyere Microsoft SAPI5-stemmer er ikke længere forsinkede når de er færdig med at tale. Dette gør disse stemmer mere effektive under navigering. (#8174)
  • NVDA rapporterer ikke længere (LTR og RTL-tegn) med punkt eller under oplæsning af enkle tegn, når du bruger uret i nyere versioner af Windows. (#5729)
  • Detektion af rulletaster på Hims Smart Beetle displays er nu igen pålidelig. (#6086)
  • I nogle tekstkontroller, især Delfi-applikationer, er informationer oplyst vedr. navigation og redigering blevet meget mere pålidelige. (#636, #8102)
  • NVDA vil ikke længere rapportere yderligt overflødige informationer, når der skiftes mellem job med ALT+Tab. (#8258)

Ændringer for udviklere


For nyheder relateret til udvikling se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Tidligere versioner


For nyheder i ældre versioner se venligst det engelske “What’s New”-dokument.

Husk endelig at komme med feedback!

Share

Nye opdateringsmuligheder kommer snart til NVDA

En ændring til måden hvorpå NVDA håndterer opdateringer er netop at finde i NVDA Snapshots på beta-niveau. Denne adfærd vil være at finde i NVDA 2018.2, som vil blive frigivet tidligst i maj 2018. Herunder vil vi beskrive den nuværende adfærd under opdateringsprocessen, samt den nye adfærd, når du opdaterer.

Den aktuelle adfærd fungerer således:

  1. NVDA søger efter opdateringer.
  2. NVDA vil herefter lade dig hente og installere opdateringen (hvis du har installeret en kopi af NVDA), eller hente opdateringen (hvis du på det pågældende tidspunkt kører en flytbar kopi af NVDA).
  3. Har du installeret NVDA og valgt at installere opdateringen, kan du trykke på ESC-tasten eller trykke på knappen OK, og opdateringsprocessen påbegyndes.

Benytter du ovennævnte snapshots eller opdaterer til NVDA 2018.2, når dette er muligt, vil du se følgende nye adfærd:

  1. NVDA vil søge efter opdateringer.
  2. NVDA vil tilbyde dig at hente opdateringen (gælder både for installerede og flytbare kopier af NVDA) eller påminde dig senere.
  3. Har du en installeret version af NVDA, og vælger du at hente opdateringen, kan du vælge at udskyde opdateringen. Ved et tryk på ESC-tasten vil NVDA også formode, at du ønsker at udskyde denne opdatering.
  4. Vælger du at udskyde opdateringen til et senere tidspunkt, vil der være et nyt punkt tilgængeligt når du afslutter NVDA. Denne valgmulighed vil lade dig installerer opdateringen, når NVDA genstartes.

vi håber, at denne nye funktion evt. Kan virke mindre påtrængende, især hvis man er i færd med noget på enheden.

Share