Nye opdateringsmuligheder kommer snart til NVDA

En ændring til måden hvorpå NVDA håndterer opdateringer er netop at finde i NVDA Snapshots på beta-niveau. Denne adfærd vil være at finde i NVDA 2018.2, som vil blive frigivet tidligst i maj 2018. Herunder vil vi beskrive den nuværende adfærd under opdateringsprocessen, samt den nye adfærd, når du opdaterer.

Den aktuelle adfærd fungerer således:

  1. NVDA søger efter opdateringer.
  2. NVDA vil herefter lade dig hente og installere opdateringen (hvis du har installeret en kopi af NVDA), eller hente opdateringen (hvis du på det pågældende tidspunkt kører en flytbar kopi af NVDA).
  3. Har du installeret NVDA og valgt at installere opdateringen, kan du trykke på ESC-tasten eller trykke på knappen OK, og opdateringsprocessen påbegyndes.

Benytter du ovennævnte snapshots eller opdaterer til NVDA 2018.2, når dette er muligt, vil du se følgende nye adfærd:

  1. NVDA vil søge efter opdateringer.
  2. NVDA vil tilbyde dig at hente opdateringen (gælder både for installerede og flytbare kopier af NVDA) eller påminde dig senere.
  3. Har du en installeret version af NVDA, og vælger du at hente opdateringen, kan du vælge at udskyde opdateringen. Ved et tryk på ESC-tasten vil NVDA også formode, at du ønsker at udskyde denne opdatering.
  4. Vælger du at udskyde opdateringen til et senere tidspunkt, vil der være et nyt punkt tilgængeligt når du afslutter NVDA. Denne valgmulighed vil lade dig installerer opdateringen, når NVDA genstartes.

vi håber, at denne nye funktion evt. Kan virke mindre påtrængende, især hvis man er i færd med noget på enheden.

Share

Vigtigt: Vi har brug for fællesskabets hjælp til at finde inkompatible tilføjelsespakker

Dette indlæg omfatter brugere af NVDA, udviklere af tilføjelsespakker til NVDA samt udviklere af selve skærmlæseren.

Der er nogle tilføjelsespakker til NVDA, der ikke er kompatible med wxPython 4. Følgende tilføjelsespakker er i øjeblikket ikke kompatible med NVDA Next snapshots:

  • RSS Feeds
  • Braille Extender
  • Muligvis andre urapporterede tilføjelsespakker

Hvis du benytter NVDA Next snapshots, der benytter wxPython 4 og opdager at en eller flere tilføjelsespakker ikke virker eller skaber problemer, meldt venligst dette til resten af fællesskabet. På denne måde kan tilføjelsespakken markeres som inkompatibel, indtil udvikleren af tilføjelsespakken retter dette.

Desuden skal du også bemærke følgende opfordring:

  • Brugere: Rapportér venligst inkompatible tilføjelsesprogrammer snarest muligt, så fællesskabet kan meddele om kompatible og inkompatible tilføjelsesprogrammer. For at gøre dette skal du køre NVDA Next snapshots (den flytbare version vil fungere). Hvis udvikleren af tilføjelsespakken ikke reagerer på dine anmodninger om at opdatere tilføjelsen, skal du meddele det til resten af fællesskabet, så vi kan tage det derfra og tage kontakt til udvikleren, markere tilføjelsen som inkompatibel osv.
  • Udviklere af tilføjelsespakker: Hvis du modtager en rapport fra en bruger der ikke kan benytte din pakke pga. wxPython 4, opdater venligst din tilføjelse snarest muligt. Du kan senest udgive en opdatering til en version af NVDA, der kommer efterfølgende en aktuel stabil version (f.eks. hvis 2018.2 benytter wxPython 4, kan du senest opdatere din tilføjelsespakke d. 1. september 2018, eller når 2018.3 frigives). Dette gøres således vi kan sikre tilføjelsespakkerne virker for brugere uden problemer.
  • Primære udviklere: Hold venligst øje med problemer ang. wxPython 4
  • Oversættere: Informer venligst jeres lokale samfund om dette
  • Andre i fællesskabet: Hjælp venligst til, hvis du kan

Vi meddeler om dette, da alle tilføjelsespakker drives af fællesskabet. Dette betyder, at en fælles indsats er nødvendig for at bringe dem ajour. Vi vil gennemgå dette igen senere, men på en mere massiv skala, når vi overgår til Python 3.

Share

NVDA 2018.1 i dens endelige udgave er frigivet

Dette er blot en melding om, at den endelige version af NVDA 2018.1 er frigivet. Denne version i denne omgang indeholder samme rettelser som 2018.1RC1, uden kritiske rettelser.

For yderligere informationer, læs venligst indlægget NVDA 2018.1RC1 frigivet for at se, hvad der er nyt i NVDA 2018.1

Share

Serien “Velkommen til NVDA” er nu færdig

Serien “Velkommen til NVDA” er en serie af øvelser, der viser dig hvordan du benytter forskellige funktioner i NVDA. Disse øvelser omhandler koncepter som installation, forskellige koncepter i NVDA, konfiguration, værktøjer, administration af tilføjelsespakker, brugen af NVDA og yderligere temaer. Disse øvelser er basserede på NVDA 2018.1.

Hele sættet af øvelser, herunder en liste af ændringer samt to yderligere tillæg kan findes her:
Welcome to NVDA 2018 Audio Tutorial

Dette er et sæt af populære øvelser på engelsk der ofte benyttes, men der findes dog bedre træningsmaterialer til NVDA, heriblandt modulet Basic Training for NVDA.

Der vil på et tidspunkt blive udarbejdet en tekstversion af dette sæt af vejledninger, og evt. yderligere træningsmateriale der vil blive udarbejdet på lyd på dansk. Bidrag fra det danske fællesskab er også velkomne her.

Ophavsret

NVDA (NonVisual Desktop Access) er ophavsret 2006-2018 af NV Access Limited, udgivet under GPL 2. Microsoft Windows, Microsoft Edge, Windows OneCore stemmer og relaterede produkter er copyright Microsoft Corporation. Firefox er copyright Mozilla Foundation. Andre produkter nævnt i vejledningssættet er ophavsretligt beskyttet af ejere af disse produkter. Vejledningssættet “Velkommen til NVDA” er ophavsret 2013-2018 Joseph Lee, med medtaget licens til gratis distribution og deling af produktet.

Share