NVDA 2011.1 frigivet og NVDA valgt månedens projekt marts 2011 hos SourceForge

NVDA 2011.1 blev frigivet i løbet af den sidste uge. Den kan hentes ved at gå til nvda.dk’s hentningsside.

Af nyheder kan i flæng nævnes:

  • En stor del af manualen findes nu på dansk
  • NVDA husker nu din placering på forrige side, så du kommer tilbage til det link, du klikkede på for at gå til en ny side. Tidligere blev du blot placeret i toppen af den forrige side.
  • Forbedret understøttelse af punktdisplays.
  • Mulighed for at skrive egne scripts/plugins til specifikke programer.

Desuden blev NVDA valgt som månedens projekt hos et af de vigtigste netsteder for udvikling af open source software SourceForge. Det er også her, NVDA nu ligger til download. Det giver forbedrede muligheder for at se, fra hvilke lande NVDA hentes mest. Det er jo ikke et program, der skal købes og sælges . Så hvis projektet skal kunne dokumentere, at der faktisk er brugere, er det vigtigt at være en del af mainstream software-miljøet og kunne fremlægge troværdige statistikoplysninger.
 
Læs hele artiklen om NVDA’s udnævnelse til månedens projekt for marts 2011 her.

Og fortsæt så endelig med at bruge programmet og give feedback. Især muligheden for at lave plugins bliver spændende at følge. Der vil snart komme en særskilt artikel om dette emne med links til relevante oplysninger.

Share

2 meninger om “NVDA 2011.1 frigivet og NVDA valgt månedens projekt marts 2011 hos SourceForge”

  1. Måske et indlæg om, hvordan man kan få Eloquence i NVDA ville være passende. Synteseskifte er en barriere og da Eloquence både læser godt på engelsk og et forståeligt dansk samtidig med at det går hurtigt, så er det svært at undvære den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.