Du er her

NVDA 2025.2 rc1 er ude nu!

Hej alle!

Den nye udgave af NVDA 2025.2 er snart på vej. Og som en del af denne proces, så er release candidate lige udkommet. Dette er den første af slagsen. Da det er en release candidate betyder det, at den sandsynligvis er identisk med 2025.2, når den udkommer.

Denne udgivelse indeholder forbedringer i Windows 11, gennemsynstilstand og Microsoft Word.

Kommandoer for overskrifterne 7 til 9 er blevet tilføjet til hurtignavigation i gennemsynstilstand. ElementListe og Find-dialoger forårsager ikke længere, at indstillingsprofiler bliver deaktiveret. Meddelelser som “Indlæsning fuldført” i Microsoft Edge, vil ikke længere stoppe læsning, når “sig alt” benyttes.

Når du bruger tastaturgenveje til at skifte mellem visningerne “Udskriftslayout” og “Disposition”, vil dette nu blive oplyst. Når UIA er aktiveret, vises overflødige tabelslutindikatorer ikke længere på punkt, når markøren er i en tabelcelle.

NVDA vil ikke længere annoncere emoji flere gange i emoji-panelet, når du gennemser dem på Windows 11. Ydeevne og pålidelighed i startmenuen på Windows 11 24H2 er blevet forbedret. På Windows 11 24H2 og nyere, vil vinduestilstand blive annonceret, når du ændrer størrelsen på vinduer med Windows-piletasterne. Der er også tilføjet understøttelse for Windows 11 Stemmeadgang.

Der er tilføjet indstillinger til at meddele, hvilket sprog teksten læses på, og til at give besked, hvis sproget ikke understøttes af den aktuelle talesyntese.

Understøttelse for punktdisplayet NLS eReader Zoomax er tilføjet. Understøttelse for markørflytning via handlingen “peg og klik” på Humanware Monarch er tilføjet.

LibLouis er blevet opdateret med nye punkttabeller for bibelsk hebraisk, russisk 6-punkt computer braille og thai niveau 2. eSpeak NG er blevet opdateret med understøttelse af aromansk, krimtatarisk, mongolsk og pashto.

Der er også foretaget en række andre rettelser og forbedringer, herunder til mus- og berøringsinteraktion, Windows 11 Notesblok og Google Chrome.

Den kan hentes her!

Hent NVDA 2025.2 RC1

Som altid, er hele ændringsloggen også tilgængelig under punktet “Hvad er nyt i NVDA?” i menuen.

God fornøjelse!

Share

Hvis du skifter fra JAWS til NVDA

Når du skifter fra JAWS til NVDA, så skal du huske at der er nogle funktioner, som du muligvis ikke finder i NVDA. Her er nogle funktioner vi kan anbefale, når du skifter skærmlæser.

NVDA har mange tilføjelsespakker. Disse tilføjelser har til hensigt at udvide funktionaliteten af skærmlæseren NVDA, så du får funktioner som du mangler og har brug for. Det kan være noget så simpelt som at få en liste over ikonerne på systembakken, fordi du ikke kender kommandoen uden hjælp fra JAWS, til bedre understøttelse af funktioner i Windows 10 eller andre programmer. Læs videre “Hvis du skifter fra JAWS til NVDA”

Share