Du er her

NVDA 2025.3 Beta 1 er ude!

Hej alle!

NVDA 2025.3 er allerede på vej, og en beta er allerede tilgængelig! Som altid skal I bare komme med feedback, hvis der er problemer, eller hvis oversættelsen kræver rettelser eller der er forslag til den!

Denne udgivelse indeholder forbedringer til Fjernstyring, SAPI5-stemmer, punkt og Tilføjelsescenteret.

Tilføjelser i Tilføjelsescenteret kan nu sorteres efter minimum/sidst testede NVDA-version og installationsdato.

Fjernstyring har fået nogle mindre rettelser og forbedringer, herunder en kommando til at sende control+alt+delete og huske nylige forbindelsesindstillinger. Der er også rettelser til forbindelses- og lydproblemer.

Punkt er forbedret med smartere orddeling, stabil punkttabelvalg på tværs af sprogskift og valgfri USB-auto-genkendelse for Dot Pad.

Der er rettet flere fejl i SAPI5-stemmer, bl.a. problemer med overdreven fjernelse af indledende stilhed, fastfrysning og lydudfald.

eSpeak NG og Unicode CLDR er blevet opdateret. Der er tilføjet lokaliseringsdata for emojis på hviderussisk og bosnisk.

Den kan hentes her!

NVDA2025.3 Beta 1

Share

NVDA 2025.2 rc1 er ude nu!

Hej alle!

Den nye udgave af NVDA 2025.2 er snart på vej. Og som en del af denne proces, så er release candidate lige udkommet. Dette er den første af slagsen. Da det er en release candidate betyder det, at den sandsynligvis er identisk med 2025.2, når den udkommer.

Denne udgivelse indeholder forbedringer i Windows 11, gennemsynstilstand og Microsoft Word.

Kommandoer for overskrifterne 7 til 9 er blevet tilføjet til hurtignavigation i gennemsynstilstand. ElementListe og Find-dialoger forårsager ikke længere, at indstillingsprofiler bliver deaktiveret. Meddelelser som “Indlæsning fuldført” i Microsoft Edge, vil ikke længere stoppe læsning, når “sig alt” benyttes.

Når du bruger tastaturgenveje til at skifte mellem visningerne “Udskriftslayout” og “Disposition”, vil dette nu blive oplyst. Når UIA er aktiveret, vises overflødige tabelslutindikatorer ikke længere på punkt, når markøren er i en tabelcelle.

NVDA vil ikke længere annoncere emoji flere gange i emoji-panelet, når du gennemser dem på Windows 11. Ydeevne og pålidelighed i startmenuen på Windows 11 24H2 er blevet forbedret. På Windows 11 24H2 og nyere, vil vinduestilstand blive annonceret, når du ændrer størrelsen på vinduer med Windows-piletasterne. Der er også tilføjet understøttelse for Windows 11 Stemmeadgang.

Der er tilføjet indstillinger til at meddele, hvilket sprog teksten læses på, og til at give besked, hvis sproget ikke understøttes af den aktuelle talesyntese.

Understøttelse for punktdisplayet NLS eReader Zoomax er tilføjet. Understøttelse for markørflytning via handlingen “peg og klik” på Humanware Monarch er tilføjet.

LibLouis er blevet opdateret med nye punkttabeller for bibelsk hebraisk, russisk 6-punkt computer braille og thai niveau 2. eSpeak NG er blevet opdateret med understøttelse af aromansk, krimtatarisk, mongolsk og pashto.

Der er også foretaget en række andre rettelser og forbedringer, herunder til mus- og berøringsinteraktion, Windows 11 Notesblok og Google Chrome.

Den kan hentes her!

Hent NVDA 2025.2 RC1

Som altid, er hele ændringsloggen også tilgængelig under punktet “Hvad er nyt i NVDA?” i menuen.

God fornøjelse!

Share

Kære alle!

NVDA 2024.3 er lige på trapperne, og som sædvanlig, så er Release Candidate lige udkommet. Denne er som udgangspunkt identisk med den endelige 2024.3 version. Derfor er ændringerne de samme, som der allerede nu findes under 2024.3 under “Hvad er nyt i NVDA?” i menuen.
Læs videre “”

Share