Du er her

Pas på hvis du opdaterer til Firefox 57 Quantum

Dette er blot til orientering, og et sikkerhedsråd om at undgå den seneste Firefox 57 beta. Den officielle version af Firefox 57, også kaldet Quantum, vil blive frigivet d. 18. november, hvor nogle fejl i forhold til tilgængelighed selvfølgelig vil være rettede.

Denne sikkerhedsrådgivning er obligatorisk, hvilket betyder at dette råd skal følges for at benytte den seneste version af Firefox.

Hvis Firefox 57 er indstillet til at forhindre tilgængelighedstjenester, vil du ikke være i stand til at gøre brug af browseren.

De følgende funktioner vil fejle:

  • Fokus- og gennemsynstilstand
  • Webbrowser-funktioner, såsom elementlisten og bogstavnavigering
  • Objektnavigation samt læsetilstande
  • Tekstgenkendelsesfunktionalitet

Vælg ikke tjekboksen “Lad ikke tilgængeligheds-tjenester få adgang til din browser”.

Teknisk: NVDA benytter en blanding af API-rutiner til tilgængelighed samt kodeinjektion for at få adgang til det indhold, som Firefox viser. Dette betyder at når denne tjekboks er valgt, aktiveres en tilstand i Firefox der gør NVDA ude af stand til at få adgang til det nødvendige indhold, såsom brugergrænsefladen og gennemsynstilstand. Dette betyder at du ikke vil få oplæst menulinjen, værktøjslinjer, intet feedback når du indtaster tekst i adresselinjen, ingen gennemsynstilstand osv. Den eneste måde hvorpå denne funktion kan genoprettes er ved at afkrydse tjekboksen igen, hvilket ikke er muligt ved brug af NVDA i denne tilstand.

NVDA arbejder hårdt på at løse denne udfordring, og som du måske husker, så arbejder en tidligere hovedudvikler af NVDA nu for Mozilla, netop firmaet der udvikler Firefox. Dette kan vi håbe betyder at kommunikationen mellem de to virksomheder er endnu stærkere end før, og at problemet bliver løst hurtigt så vi også kan få gavn af den nye og spændende udgave af Firefox.

Vi holder løbende øje med arbejdet, og vi skriver straks når der er nyt herom!

Share

Vi har brug for hjælp fra punktbrugere

Der efterlyses hermed om hjælp fra brugere, som benytter punkt i deres hverdag. Vi ønsker at forbedre punktskrift i NVDA, og rette diverse fejl, så hjælp os! ?

NVDA benytter Liblouis til punktskrift. Dette er også open source, hvilket betyder at enhver kan bidrage ligeledes som man kan til NVDA. Flere skærmlæsere benytter denne software for at oversætte punkt, og så punktskrift kan vises korrekt på punktdisplays.

Som nævnt i et tidligere indlæg, så er det bedst selv at oprette rapporter så fejl kan rettes. Hele siden er dog på engelsk, og der kan være tekniske betegnelser der kan være svære at forstå. VI er altid behjælpelige med at indsende rapporter, eller i nogle tilfælde kan vi tilbyde at sende dem på dine vegne.

Alt udvikling af Liblouis kan findes påsiden på Github for Liblouis, hvor du også kan indsende fejl og se eksisterende rapporter.

Hvis du er i tvivl om en fejl i visningen af punkt skyldes Liblouis eller selve NVDA, kan du starte med at indsende fejlen på [Github-siden for NVDAs udvikling] hvor du vil blive henvist til ovennævnte side til udviklingen af Liblouis hvis nødvendigt.

Vedligeholdelsen af Liblouis og de danske punkttabeller der følger med er et frivilligt arbejde. Det kræver, at du ved nok om punkt til at foreslå rettelser, og at du løbende har styr på hvad der er nyt indenfor punktskriftens verden. Dette kan være noget så simpelt som at de rigtige tegn er angivet for det danske tegnsæt.

Din hjælp er på forhånd værtsat. Husk at du altid kan benytte kontaktsiden i den primære menu hvis du har spørgsmål.

Share

NVDA-fællesskabet afholder festival om tilføjelsespakker

Dansk NVDA vil gerne meddele at der afholdes en begivenhed d. 23. september. Denne begivenhed er en festival, hvor brugere samt forfattere af tilføjelsespakker til NVDA kan snakke sammen om brugen af disse, samt deres udvikling. Denne begivenhed skulle oprindeligt have været en del af NVDACon 2017, men på grund af tidsbegrænsninger var det ikke muligt.

Begivenheden finder sted på Teamtalk-serveren
www.nvdacon.org

Følgende er det endelige skema for begivenheden:

  • Dato: 23. september 2017
  • Tid: Se nedenunder
  • Sted: NVDACon Teamtalk Server

Diverse chats:

  • NVDA Store: 17:00
  • Audio Themes: 19:00
  • Josephs tilføjelsespakker (StationPlaylist Studio, GoldWave, Ressourceovervågning, Windows 10 App Essentials, ObjPad, Easy Table Navigator, Enhanced Touch Gestures): 21:00
  • En snak med Derek (Notepad++, DictationBridge, LaTeX Access og andre): 23:00)
  • 2018: Udnytte funktioner og muligheder: 02:00: Dette punkt tjener som en uformel keynote til festivalen. Under dette punkt vil Joseph Lee diskutere samfundets rolle og diverse tilføjelser i 2018, herunder overgang til Python 3, talerefaktor, kompatibilitet med gamle udgaver af Windows, gennemgangsproces og opdateringer af funktioner, der påvirker tilføjelsesprogrammer.

Vi håber, at nogle af jer kan deltage!

Share

NVDA har nu initial støtte for ARM64-arkitekturen

Jeg har hørt en fugl synge, at NVDA nu kommer til at understøtte ARM64-processorarkitekturen. Dette vil betyde, at du som bruger af NVDA kan benytte programmet på meget mindre enheder, såsom mobiltelefoner.

Microsoft har haft planer om at kører Windows 10 på mindre enheder i noget tid nu. Du har også tablets der er i stand til at køre Windows 10, samt mobiltelefoner der kan kører Windows 10 Mobile, men denne nye arkitektur gør at du kan udnytte den fulde Windows 10-oplevelse.

Der er dog nogle begrænsninger. Denne processor kan køre Windows 10, men desværre ikke benytte 64-bit apps. Processoren efterligner en X86-arkitektur, der gør det muligt at benytte 32-bit programmer. Da der stadig er mange 32-bit programmer derude, så giver det en masse muligheder. Det vides selvfølgelig ikke om støtte for 64-bit er en mulighed senere i programmet, men det ville ikke være underligt.

Microsoft har fremmet deres koncept om “Windows overalt,” hvilket passer godt sammen med deres ønske om at tilgå Windows 10 på mindre enheder, uden at forringe oplevelsen, herunder Xbox. Konceptet går på, at du kan bruge alle de samme apps på enhver enhed, og at du vil få sammme oplevelse uanset hvilken enhed du benytter. Dette koncept er gjort endnu mere bæredygtigt, da apps vil blive i stand til at tilpasse sig selv til enheden. Når brugere henter en app fra Windows 10 Store, så bliver en tilpasset version hentet til din enhed, afhængigt af om det er en PC eller en telefon. NVDA kan således drage nytte af denne mulighed.

Trods alt det positive, så kan dette sagtens give nogle problemer, men spændingen stiger eftersom enhederne kommer ud i verden. Vi skulle gerne se enheder hvorpå dette er muligt i Oktober 2017, så det bliver meget spændende at se hvordan det kommer til at fungere.

Nu kan vi i hvert fald få NVDA overalt!

Share