Du er her

Nyheder

NVDA sammen med Microsoft Office

At kunne bruge NVDA i Microsoft Office er ved at blive en reel mulighed her kort tid efter, at version 2011.3 blev frigivet.

I de nyeste snapshots af programmet, som genereres næsten dagligt, er der fuld gang i udviklingen af kompatibilitet med bl.a. Microsoft Word.

Selv har jeg konstateret, at der i office 2010 ikke længere er problemer med at åbne skrivebeskyttede dokumenter i Word. I den version, der p.t er den nyeste officielle version, fryser systemet, hvis man forsøger at åbne et dokument i Word, hvis det er skrivebeskyttet.

Derudover arbejder udviklerne på bedre understøttelse af iTunes — især den del af programmet, der bruges til at nå selve iTunes Store.

Gå derfor til for NVDA og prøv et af de nyeste snapshots, hvis du allerede nu vil lege lidt med de nye features. Men vær dog opmærksom på, at der er tale om meget ny kode, der endnu ikke er færdigtestet. Hent eventuelt versionen til usb-pen og kør den, så du altid kan vende tilbage til et fungerende system.

Og lad resten af læserne få del i dine erfaringer ved at kommentere på indlægget i boksen nedenfor.

Share

Version 2011.3 er i luften!

I enn uges tid har årets sidste version af NVDA nu været til fri download. Og trods det lidt sene annonceringstidspunkt, har nvda.dk’s download-link været opdateret lige så længe.

De væsentligste nyheder omfatter:

  • Automatisk skift af talesyntese-sprog
    Understøttelse af 64-bit Java
    Bedre oplæsning af formateringsinformation i diverse Mozilla-programmer (f.eks. Thunderbird til mail og FireFox til web-surf)
    samt begyndende kompatibilitet med Windows 8, der i øjeblikket er ude i beta-version til udviklere
  • Derudover fortsætter arbejdet med at gøre NVDA stadigt mere stabilt.

    God fornøjelse!

    Share

    Version 2011.3 i støbeskeen

    Årets sidste version af NVDA har nu i et par ugers tid været i beta-fasen.

     

    Understøttelse af de nye versioner af Internet Explorer og Mozilla FireFox er fortsat de fremherskende tendenser i listen over nyheder og fejlrettelser.

     

    Men nu begynder den første spæde understøttelse afWindows 8’s udviklerversioner også at vise sig. Desuden er der nu understøttelse for 64-bit udgaven afJava Runtime inklusive AccessBridge, der er nødvendig for skærmlæserbrugere f.eks. til login-billedet på NemID.

     

    følger links til de forskellige downloads samt til listen over ændringer (på engelsk):

     

    Udgaven til installation

     

    Versionen til din USB-pen

     

    Listen over nyheder og forbedringer (på engelsk)

     

     

     

    Som altid ved beta-versioner anbefales det at holde den væk fra den maskine, som du er afhængig af hver eneste dag.

     

    Men ellers god fornøjelse!

    Share

    NVDA 2011.2 nu frigivet

    Udviklerne i den australske fond NV Access har netop frigivet NVDA 2011.2 i den endelige udgave. Det betyder, at en ny version nu er klar til brug for alle, der enten kører en tidligere version eller ønsker at stifte bekendtskab med, hvad den bedste open source skærmlæser på Windows-platformen kan tilbyde netop nu.

    Hent installationsversionen eller versionen til din USB-pen her!

    De vigtigste nyheder i version 2011.2 er:

    • Betydelige forbedringer i behandlingen af sætningstegn og andre specialtegn herunder indstillinger på de forskellige niveauer og  brugerdefinerede navne på tegn og tegnbeskrivelser.  
    • Ingen pause ved ny linje under kontinuerlig oplæsning.
    • Forbedret understøttelse af ARIA i Internet Explorer.
    • Samt en række forbedringer mht. oplæsning af formatering, farve og skrifttype i en række programmer.

    Alt i alt må man sige, at version 2011.2 fortrinsvis byder på forbedringer inden for et af de klassiske “skærmlæserområder”, nemlig oplæsningen af sætnings- og specialtegn.

    Læs hele annonceringen her (på engelsk).

    Og giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor.

    God fornøjelse!

    Share