Du er her

Nyheder

Vi kalder på NVDA-fællesskabet for hjælp

Vi har rigtig meget brug for alt jeres hjælp. Indlægget bliver en smule langt, men vi bliver nød til at udtrykke hvor vigtigt jeres feedback og bidrag er for fællesskabet. Disse ord er delvist oversættelseslederen Joseph Lees samt vores.

Dette er med henblik på oversættelsen, som kan bruge alt den feedback som I muligvis har. Denne opfordring gælder også andre sprog, men vi ønsker primært at kaste blikket på de danske bruger af skærmlæseren. Vi ønsker i dette indlæg at skrive om en situation der vil kræve en stor mængde af koordination mellem medlemmer af fællesskabet.

Vi er ved at udføre en stor gennemgang af diverse oversættelser, herunder tilføjelsespakker, dokumentation og NVDAs brugergrænseflade. Denne gennemgang har til formål at sikre at dokumentationen er opdateret, samt at strukturen af alle filer passer på den oprindelige engelske version. Dette gælder alle sprog, herunder dansk. Denne gennemgang foretages i flere trin, og er i skrivende stund næsten fuldført. Denne proces udføres af Joseph Lee, hvorefter det er er oversætterens ansvar at vedligeholde strukturen.

I denne anledning har vi brug for jeres feedback. Dette er ikke kun med henblik på strukturelle forskelle på den engelske og danske version, men også forslag til evt. bedre formuleringer af diverse sektioner i brugervejledningen eller i brugergrænsefladen benyttet af NVDA. Med strukturelle forskelle mener vi indrykning af tekst, om de korrekte tabeller er til stede i dokumentationen, osv.

Vi har opfordret til dette flere gange, men vi har desværre modtaget meget lidt feedback på vores arbejde. Med det i sinde, så beder vi jer om at huske på at jeres bidrag kan gøre en forskel. I kan hjælpe til med at gøre dele af NVDAs oversættelse mere forståelig. Vi fik mails for lidt tid siden om at nogle dele af NVDA var svære at forstå, og problemer som disse kan du være med til at ændre på. Med henblik på dette kan dine egne bidrag være med til at flere vil benytte NVDA, netop fordi der er et stærkt fællesskab omkring skærmlæseren med aktive medlemmer, der alle ønsker lige adgang til computere for alle i verden uanset sproget.

En af grundene til, at NVDA er så succesfuld, er på grund af arbejde af engagerede oversættere. Uden deres hjælp ville NVDA ikke være oversat til 52 sprog (herunder vores nyeste familiemedlem, makedonsk). Nogle af os blev en del af NVDA, fordi der var nogen (eller en gruppe mennesker), der fortsat tænkte på at gøre NVDA tilgængelig på vores sprog, og nogle af os blev prominente medlemmer af NVDA-fællesskabet gennem vores oversættelsesarbejde. For mennesker som mig skabte vi et bånd med NVDA gennem oversættelser, der forener hinanden for at give lige adgang til teknologi, selv om vi taler forskellige sprog og dialekter.

Men ligesom vi har gjort fremskridt med nedrivning af den sproglige mur, har mange oversættere tænkt, “hvad kan vi gøre bedre”. Med afgang af to langtids oversættelsesledere (en i 2014, den anden i år) blev det klart, at vi skulle tænke på, hvor vi er nu, hvilke problemer vi står over for, og hvad vi kan gøre for at fortsætte vores march mod lige adgang til teknologi uanset sproget. Specielt efter at nogle oversættere oplevede problemer med oversættelsesprocessen i et par uger og efter at have gennemgået commit-logs for forskellige sprog, indså vi, at vi begyndte at forsømme de folk, vi har til hensigt at tjene: brugere og hele NVDA-fællesskabet, og vi bliver nødt til at søge hjælp fra fællesskabet for at hjælpe os med at komme tilbage på sporet.

Problemer som vi oversættere har kæmpet med er problemer som følgende:

  • Forpligtelse: Vi har modtaget beskeder fra nogle mennesker som fortæller os, at de er villige til at oversætte NVDA til deres sprog. Nogle af dem viste engagement, mens vi aldrig hørte fra nogle igen eller ikke har set, hvad de har lavet. I tilfælde af et af sprogene troede denne person, at en person med begrænset computerfærdigheder kan oversætte en skærmlæser, men processen overvældede denne person.
  • Manglende opdateringer: Flere sprog (f.eks. Catalansk, nepalesisk, afrikansk og andre) er ikke blevet opdateret i flere år (i tilfælde af nepalesisk oversatte oversætterne for et par år siden, men er desværre gået bort). Oversættelsessamfundet forsøgte at kontakte ophavsmænd af disse sprog til ingen nytte, hvorefter der blev oprettet en wiki-side, der viser opdateringsstatus for hvert sprog.

På vegne af oversættelsesgruppen vil vi derfor gerne anmode om hjælp fra hele NVDA-fællesskabet til at løse oversættelsesproblemer, så vi kan komme tilbage på sporet. Nogle af disse emner påvirker ikke det danske arbejde med NVDA, men vi ønsker stadig at kaste jeres blik på disse punkter. Nærmere bestemt vil vi gerne bede om hjælp til følgende:

  • Opdatering af oversete sprog: De oversete sprog er afrikansk, amharisk, catalansk, islandsk, nepalesisk, punjabi og andre. Hjælp venligst med at opdatere disse sprog hvis du har de relevante færdigheder.
  • Nye sprog: Hvis du har de nødvendige færdigheder til at oversætte NVDAs brugergrænseflade og dokumentation til et andet sprog, kan du hjælpe os med at sprede lige adgang til teknologi til flere dele af verden gennem nye lokaliseringer.
  • Spred ordet om oversættelser: Ligesom nye og opdaterede sprog er vigtige, er det også vigtigt at tale om oversættelser. Spred venligst ordet om NVDA-oversættelser rundt om i verden.

Vi vil gerne have dig til et øjeblik at tænke på følgende: Vi bør ikke oversætte NVDA og relaterede materialer for sjov. Hvis vi oversætter NVDA bare fordi det er sjovt at gøre det, og vi synes det er en nem proces, så er vores arbejde ikke meget værd. Men hvis vi mener, at vores oversættelse nyder godt af os, men også hele NVDA-fællesskabet (nuværende og fremtidige medlemmer), og hvis vi er villige til at gøre en stor indsats for at forbedre kvaliteten af oversættelsesarbejdet, så vil vores arbejde være bedre end det fineste guld derude. Jeg håber personligt, at når NVDA 2018.3 kommer på gaden vil oversættelsesarbejdet trives til et punkt, hvor folk frivilligt vil tilføje nye oversættelser og / eller opdatere oversættelser i stedet for at vi går på udkig efter vedligeholdere af oversete oversættelser. Vi er nødt til at komme tilbage på sporet og kan ikke lade vores oversættelsesarbejde forblive forgæves længere, og denne gang har vi brug for at arbejde sammen med hele NVDA-fællesskabet for at forbedre vores situation.

For hele NVDA-fællesskabet: NVDA-oversættelser er, hvad der gør NVDA til et international projekt der kan benyttes overalt i verden, og dette arbejde er lige så vigtigt som at fremme NVDA over hele verden. Mange mennesker rundt om i verden kan ikke tale engelsk, fransk, kinesisk, spansk og andre verdenssprog, og for mange søger de en form for motorvej, der får dem til at opleve verden udenfor; den motorvej, for blinde mennesker, er computere, og for mange af dem er det en skærmlæser, der taler deres eget sprog. Hjælp venligst os oversættere med at komme tilbage på sporet, for uden din hjælp kan vi ikke gøre noget.

Når NVDA 2018.3 udgives, håber jeg at se en anden synsvinkel angående tilgængeligheden af NVDA rundt om i verden fra oversættere, hvilket er anderledes end ovenstående udsagn. Med andre ord afhænger NVDA-oversættelsens skæbne ikke kun af oversættere, men også af jer alle.

Tak, og vi håber virkelig at i vil komme med jeres feedback til os, så vi kan gøre et bedre arbejde.

Share

Pas på hvis du opdaterer til Firefox 57 Quantum

Dette er blot til orientering, og et sikkerhedsråd om at undgå den seneste Firefox 57 beta. Den officielle version af Firefox 57, også kaldet Quantum, vil blive frigivet d. 18. november, hvor nogle fejl i forhold til tilgængelighed selvfølgelig vil være rettede.

Denne sikkerhedsrådgivning er obligatorisk, hvilket betyder at dette råd skal følges for at benytte den seneste version af Firefox.

Hvis Firefox 57 er indstillet til at forhindre tilgængelighedstjenester, vil du ikke være i stand til at gøre brug af browseren.

De følgende funktioner vil fejle:

  • Fokus- og gennemsynstilstand
  • Webbrowser-funktioner, såsom elementlisten og bogstavnavigering
  • Objektnavigation samt læsetilstande
  • Tekstgenkendelsesfunktionalitet

Vælg ikke tjekboksen “Lad ikke tilgængeligheds-tjenester få adgang til din browser”.

Teknisk: NVDA benytter en blanding af API-rutiner til tilgængelighed samt kodeinjektion for at få adgang til det indhold, som Firefox viser. Dette betyder at når denne tjekboks er valgt, aktiveres en tilstand i Firefox der gør NVDA ude af stand til at få adgang til det nødvendige indhold, såsom brugergrænsefladen og gennemsynstilstand. Dette betyder at du ikke vil få oplæst menulinjen, værktøjslinjer, intet feedback når du indtaster tekst i adresselinjen, ingen gennemsynstilstand osv. Den eneste måde hvorpå denne funktion kan genoprettes er ved at afkrydse tjekboksen igen, hvilket ikke er muligt ved brug af NVDA i denne tilstand.

NVDA arbejder hårdt på at løse denne udfordring, og som du måske husker, så arbejder en tidligere hovedudvikler af NVDA nu for Mozilla, netop firmaet der udvikler Firefox. Dette kan vi håbe betyder at kommunikationen mellem de to virksomheder er endnu stærkere end før, og at problemet bliver løst hurtigt så vi også kan få gavn af den nye og spændende udgave af Firefox.

Vi holder løbende øje med arbejdet, og vi skriver straks når der er nyt herom!

Share

Vi har brug for hjælp fra punktbrugere

Der efterlyses hermed om hjælp fra brugere, som benytter punkt i deres hverdag. Vi ønsker at forbedre punktskrift i NVDA, og rette diverse fejl, så hjælp os! ?

NVDA benytter Liblouis til punktskrift. Dette er også open source, hvilket betyder at enhver kan bidrage ligeledes som man kan til NVDA. Flere skærmlæsere benytter denne software for at oversætte punkt, og så punktskrift kan vises korrekt på punktdisplays.

Som nævnt i et tidligere indlæg, så er det bedst selv at oprette rapporter så fejl kan rettes. Hele siden er dog på engelsk, og der kan være tekniske betegnelser der kan være svære at forstå. VI er altid behjælpelige med at indsende rapporter, eller i nogle tilfælde kan vi tilbyde at sende dem på dine vegne.

Alt udvikling af Liblouis kan findes påsiden på Github for Liblouis, hvor du også kan indsende fejl og se eksisterende rapporter.

Hvis du er i tvivl om en fejl i visningen af punkt skyldes Liblouis eller selve NVDA, kan du starte med at indsende fejlen på [Github-siden for NVDAs udvikling] hvor du vil blive henvist til ovennævnte side til udviklingen af Liblouis hvis nødvendigt.

Vedligeholdelsen af Liblouis og de danske punkttabeller der følger med er et frivilligt arbejde. Det kræver, at du ved nok om punkt til at foreslå rettelser, og at du løbende har styr på hvad der er nyt indenfor punktskriftens verden. Dette kan være noget så simpelt som at de rigtige tegn er angivet for det danske tegnsæt.

Din hjælp er på forhånd værtsat. Husk at du altid kan benytte kontaktsiden i den primære menu hvis du har spørgsmål.

Share

NVDA-fællesskabet afholder festival om tilføjelsespakker

Dansk NVDA vil gerne meddele at der afholdes en begivenhed d. 23. september. Denne begivenhed er en festival, hvor brugere samt forfattere af tilføjelsespakker til NVDA kan snakke sammen om brugen af disse, samt deres udvikling. Denne begivenhed skulle oprindeligt have været en del af NVDACon 2017, men på grund af tidsbegrænsninger var det ikke muligt.

Begivenheden finder sted på Teamtalk-serveren
www.nvdacon.org

Følgende er det endelige skema for begivenheden:

  • Dato: 23. september 2017
  • Tid: Se nedenunder
  • Sted: NVDACon Teamtalk Server

Diverse chats:

  • NVDA Store: 17:00
  • Audio Themes: 19:00
  • Josephs tilføjelsespakker (StationPlaylist Studio, GoldWave, Ressourceovervågning, Windows 10 App Essentials, ObjPad, Easy Table Navigator, Enhanced Touch Gestures): 21:00
  • En snak med Derek (Notepad++, DictationBridge, LaTeX Access og andre): 23:00)
  • 2018: Udnytte funktioner og muligheder: 02:00: Dette punkt tjener som en uformel keynote til festivalen. Under dette punkt vil Joseph Lee diskutere samfundets rolle og diverse tilføjelser i 2018, herunder overgang til Python 3, talerefaktor, kompatibilitet med gamle udgaver af Windows, gennemgangsproces og opdateringer af funktioner, der påvirker tilføjelsesprogrammer.

Vi håber, at nogle af jer kan deltage!

Share